Sådan emballerer du pakken, så den tåler håndtering og transport

Når du vælger emballage, skal du tage hensyn til materiale, styrke og størrelse. 

Hvis du vil være sikker på, at din forsendelse er beskyttet under hele transporten, er emballage af god kvalitet helt afgørende. Der findes mange leverandører af emballage, så undersøg, hvad de tilbyder, og hvad der passer til netop dine varer. Snak med din leverandør om dine behov, så du sikre at din emballage er af tilstrækkelig kvalitet og at dine varer kommer frem i god stand. 

Inden du køber emballage, bør du vurdere disse tre faktorer: 

  1. Materiale

    Brug altid kasser af bølgepap af høj kvalitet, når du skal sende pakker. Hvis du skal sende skrøbelige eller tunge ting, anbefaler vi, at du benytter kasser med 2- eller 3-lags bølgepap som er forstærkede og meget mere solide end kasser med enkelt væg. De beskytter derfor dine varer bedre mod slag og stød under håndtering og transport. 

    Hvis du ønsker at genbruge gamle kasser, er det vigtigt, at du kontrollerer kassens tilstand inden. Den kan have mistet noget af sin fasthed, og giver derfor ikke den samme grad af beskyttelse.

  2. Styrke

    Se efter producentens stempel for information om kassens materiale og styrke. Spørg evt. din leverandør om flere oplysninger. Forhold dig til kassens specifikationer for at vælge egnet emballage, der passer til vægten af dine forsendelser.

  3. Størrelse

    Halvtomme kasser kan kollapse, og overfyldte kasser kan revne. Det kan du undgå ved at vælge kasser i den rigtige størrelse til det indhold, du skal sende. På den måde undgår du forsinkelser, sparer ekstra omkostninger og sikre mere bæredygtig emballering af dine pakker.

Bringmedarbejder med pakke

 

Husk dette, når du emballerer dine varer 

Tips der hjælper dig med at pakke dine varer på den bedste måde, så du undgår de mest almindelige fejl. 

 

Brug kasser af høj kvalitet! Spidse genstande eller vægt over 10 kg? Brug kasser med dobbelte eller tredobbelte vægge.

Tjek kvaliteten hvis du genbruger kasser, de kan miste deres fasthed og styrke.

Sørg for, at der er tilstrækkelig plads til at sætte label/mærkning udenpå kassen. 
Labelen skal være synlig og placeret rigtigt. 
Læs hvordan labelen sættes korrekt her

Undgå at bruge papkasser, der har rifter eller skader, f.eks. i hjørnerne

Brug boblekonvolutter til små artikler, der ikke er nemme at knuse eller har flydende indhold.

Undgå at pakke halvtomme kasser og sørg for at de ikke er overfyldte

 

 

 

Vigtigt at huske: 

  • At emballagen ikke er beskadiget, når varerne overleveres til os. Vi kan ikke erstatte forsendelser hvor emballagen er beskadiget.
  • Varens originalemballage er ikke egnet som transportemballage!
    Pak derfor altid sådanne kasser i en større kasse, hvor du har plads til støddæmpning.
  • Det er ikke alt, du lov til at sende på almindelig måde. Læse om, hvad der tæller som farligt gods og forbudte forsendelser før.
pakketårn

Har du spørgsmål om, hvordan du bedst skal pakke og emballere varer, der ikke passer til standardkasser? Kontakt kundeservice - vi hjælper dig gerne.
Du kan også få hjælp og vejledning hos din emballageleverandør.

Fyldmateriale – lige så vigtigt som den udvendige beskyttelse 

Pakkefyld er det, der beskytter dine produkter mod stød under håndtering og transport. Der findes mange forskellige typer fyldmateriale: bobleplast, skumfolie, pakkechips, luftpuder, papir og bølgepap m.m.. De har alle forskellige egenskaber og passer til forskellige behov. Vælg det, der passer til netop dine varer. 

Når du har fundet en egnet kasse til dine varer, er det tid til at pakke varerne på en sikker og økonomisk måde. Hvis din forsendelse består af flere varer, bør du pakke dem ind hver for sig, så de ikke kan beskadige hinanden. Inddel evt. kassen i flere rum hvis varerne er ekstra skrøbelige. Brug støddæmpende materiale i bunden, og læg dine varer i kassen. Placer varerne midt i kassen, og vær opmærksom på, at der er mindst 6 cm ud til væggene i kassen. 

Det er vigtigt, at du fylder alle tomrum i kassen for at undgå, at indholdet bevæger sig under transporten. Hvis produkterne bevæger sig, kan det forårsage skade på både indhold og kasse. Er varen meget tung skal du huske på, at selve fyldmaterialet skal kunne modstå varens vægt. Du kan få hjælp til at vælge pakkefyld, der passer til dine vares egenskaber, hos din emballageleverandør. 

Indvendig emballage opsummering 

Med disse tips i baghovedet sikrer du, at dine pakker kommer sikkert frem til dine kunder. 

Pak alle artikler individuelt i støddæmpende materiale.Overfyld ikke kasser, så den risikerer at revne.  
Læg varerne midt i kassen med støddæmpning i bunden og minimum 6 cm til ydervæggene. Undgå, at skrøbelige varer kommer tæt på hinanden eller ydervæggene. 
Fyld alle tomrum med egnet pakkefyld og afslut med støddæmpning i toppen.Undgå tomrum i kassen, så varerne kan bevæge sig og skade både indhold og selve kassen.

Vigtigt at huske: 

  • At emballagen ikke er beskadiget, når varerne overleveres til os. Vi kan ikke erstatte forsendelser hvor emballagen er beskadiget.

Flydende indhold eller andet indhold, der kan lække

Varer der består af væske, skal have mellememballage. Det betyder, at varen skal pakkes i en lækagefri beholder og derefter have ekstra pakkefyld omkring sig. En god fremgangsmåde kan være at forsegle varen i f.eks. en plastpose, som du pakker og beskytter i en mindre kasse, og derefter pakker i en større kasse. Husk at have tilstrækkelig afstand mellem den indvendige og udvendige kasse, som du kan fylde med støddæmpende materialer. 

Den samme fremgangsmåde anbefales, hvis du skal sende varer, hvor noget af indholdet er flydende, fedtet eller har en stærk lugt.  

Mange varer med flydende indhold kan f.eks. være almindelige husholdningsartikler, der er klassificeret som farligt gods og derfor reguleret, hvordan de må transporteres.

Flydende indhold opsummeret
  • Pak flasker og andre beholdere med væske individuelt i f.eks. en lukket plastpose eller lignende. Brug absorberende emballage, som beskytter det resterende indhold i pakken, hvis væske skulle lække. Flaskebeskyttere og skillevægge kan anbefales.
  • Sørg for, at pakkefyldet omkranser varen på alle led, og at der er tilstrækkelig med støddæmpning mod ydervæggene. Produktet må ikke kunne bevæge sig inde i kassen.

Skrøbelige genstande (som f.eks. glas og porcelæn) 

Når du sender varer, der nemt kan gå i stykker, er det ekstra vigtigt, at du pakker de enkelte varer individuelt og med tilstrækkelig støddæmpning. Skillevægge er et godt hjælpemiddel, og det samme gælder for mellememballage (kasse i kassen). Producentens originalemballage kan fint bruges som indvendig kasse. Husk at sikre dig, at der er tilstrækkelig plads til støddæmpende materiale mellem den indre og ydre kasse. Brug evt. en kasse med dobbelte vægge.  

Glas og porcelæn opsummeret 
  • Pak hver enkelt genstand i støddæmpende materiale.
  • Husk godt med pakkefyld i bunden.
  • Læg varerne med god afstand i en indvendig kasse eller opdel kassen med skillevægge.
  • Placer en mindre kasse i en større kasse og læg pakkefyld i alle tomrum.
  • Tjek, at intet ligger løst eller bevæger sig i kassen.

Vigtigt at huske: 

  • At emballagen ikke er beskadiget, når varerne overleveres til os. Vi kan ikke erstatte forsendelser hvor emballagen er beskadiget.

Beskyt din pakke med god forsegling 

Sørg for, at din pakke er godt forseglet for at forhindre, at den åbnes under transport, og at varerne i pakken måske falder ud. Både den tape du vælger, og hvordan du taper, er afgørende for hvordan indholdet beskyttes under transport.  

Brug en stærk tape, der er ca. 4-5 cm bred. Det er almindeligt at bruge tape af polypropylen eller glasfiber i forskellige styrker. Der findes også gode, miljøvenlige alternativer på markedet i form af papirtape, som er stærkt nok og egnet til forsegling af pakker. 

Brug stærk, trykfølsom tape, f.eks.:

Undgå at bruge noget, der ikke er egnet til pakker:

  • Plasttape (polypropylen) 
  • PVC-tape, vinyltape
  • Glasfibertape
  • Papirtape, egnet til
    forsegling af pakker
  • Cellofantape
  • Papirtape, f.eks. maskeringstape
  • Snor
  • Stifter

Kontroller, at du har tapet godt langs alle kanter og åbninger. Mange erfarne pakkeeksperter sværger til den såkaldte H-taping: 

  1. Start med at trække tape over midten af kassen.
  2. Læg så to strimler tape på tværs af begge kanter langs siden.
  3. Sørg for, at tapen sidder godt rundt om hjørnerne.
h-tapede pappkasser
Ved at påføre tape i form af et H sikrer du, at pakken forbliver tæt.

Vigtigt at huske: 

  • At emballagen ikke er beskadiget, når varerne overleveres til os. Vi kan ikke erstatte forsendelser hvor emballagen er beskadiget.

Påføring af adresse og stregkode 

Det sidste trin i din pakkerutine er at sikre, at pakken kommer frem til modtageren. Derfor skal du sørge for at mærke pakken tydeligt. På hver pakke skal der fastgøres en label med modtagers adresse og anden nødvendig information. Der genereres en stregkode, og pakken scannes under transport og håndtering, så du og modtager kan følge pakken. Kontroller, at den rigtige adresse og postnummer er lagt ind. Det er vigtigt for, at pakken kommer frem i tide. 

  • Hvis du bruger labels, skal den fastgøres på kassens top - godt synligt.
  • Hele labelen skal være synlig på én side. 
  • Undgå at sætte den over et hjørne eller en kant. 
  • Hvis du genbruger en papkasse, skal du huske at fjerne alle gamle labels og mærkninger eller dække dem til. 
Kasse med stregkodeetiket
Korrekt placeret transportetiket med læsbar stregkode er vigtig for, at pakken kommer frem.

Husk til sidst: 

Kontroller, at stregkoden på labelen er af god kvalitet (let at læse).

Lad ikke andre labels eller tape dække transportlabelen.

Sørg for, at hele labelen er synlig og sidder glat på pakken uden at krølle. Placer ikke labelen over et hjørne eller rundt om pakkens kanter.
Hvis du lægger en kopi af labelen i kassen, sikrer du, at transportøren kan identificere pakken, hvis labelen løsner sig eller bliver beskadiget. Undgå at dække labelen med plast eller lignende, der kan give genskin og gøre den ulæselig.

Læs mere om, hvordan du kan undgå unødige forsinkelser i transporten på grund af labelfejl.

Vigtigt at huske: 

  • At emballagen ikke er beskadiget, når varerne overleveres til os. Vi kan ikke erstatte forsendelser hvor emballagen er beskadiget.