En ”win-win situation”. Sådan beskriver Apotekeren, Aslan, sit samarbejde med Brings cykelbude, som dagligt leverer apotekets varer ud til kundernes privatadresser. Læs historien om samarbejdet her, og bliv klogere på, hvordan Bring hjælper med at løfte hverdagens drift og effektivitet på apoteket.
I Vanløse ligger Løve Apotek og her har ejer, Aslan Asghari, sin daglige gang. Han møder alle kunder med et smil og gør en dyd ud af at give hver enkelt kunde den bedste oplevelse. Med denne filosofi in mente er han altid på jagt efter muligheder for optimering og forbedring, og derfor har han i dag skabt et af Europas mest moderne apoteker.
Her benyttes både de nyeste robotteknologier og digitale løsninger. Det er dog ikke altid nok i sig selv, og for Aslan og hans kunder, tilføjer Bring en stor værdi både miljømæssigt og for kundeservicen. Bring er til for at gøre Aslans og kundernes liv nemmere, hans butik mere effektiv og selvfølgelig for at levere en service, der stemmer overens med den, Aslan selv giver sine kunder på apoteket. Som Aslan siger med et smil, ”Kundeservice er rigtig, rigtig vigtigt for os. Uden god kundeservice er der nærmest ikke noget apotek”.
Og niveauet af kundeservice, det kræver at skabe smil på vejene og når varerne leveres til kundernes privatadresser, er noget Brings cykelbude kender alt til. De sætter nemlig en ære i at være den forlængede arm mellem butik og kunde, hvilket Aslan kun kan understrege, som værende sandt. Han fortæller om samarbejdet,
Jeg oplever Bring som værende professionel og god til at levere varerne med høj kundeservice, som er vigtigt for os, også når vi bringer varer ude. Kundeservice og effektivitet er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem Løve Apotek og Bring.
Aslan Asghari
Måske har du spottet et af de grønne cykelbude ræse forbi på cyklen, og undret dig over, hvor de skulle hen. Brings cykelbude leverer i løbet af en normal dag massevis af pakker til københavnernes privatadresser, og i nogle af cykelbudenes kurve, ligger der pakker fra Løvens Apotek i Vanløse. Og for Aslan er der to klare fordele ved samarbejdet med Bring:
Alt bliver hurtigere. Cykelbude er både mere hensigtsmæssige ift. miljøet, da de cykler og bruger deres muskler i stedet for at køre på diesel eller andet, samtidig med, at det er hurtigere at færdes med cykel end med bil.
Aslan Asghari
Med cykelbudene er det både muligt at imødekomme kundernes stigende krav og forventninger til hurtig, fleksibel og bæredygtig levering, og så er det oftest bare hurtigere at komme rundt på cykel end i bil i København – hvilket gør det muligt for både Bring og Aslan at love levering samme dag, som varerne er bestilt.
Brings cykelbude er ikke bare hurtige på pedalerne, de er trænede til at levere den bedste kundeservice – og de ved, hvad der forventes af dem, når de afleverer apotekets varer. Som Aslan forklarer, ”Jeg siger jo til Brings bude, at når I kører, så er I mit ansigt udadtil”. Der sættes en ære i at repræsentere apoteket på bedste vis, når varerne fragtes fra butik og direkte hjem til kunderne, og med cykelbudene er det muligt hvor og hvornår kunderne ønsker det. Lige så hurtigt – bare grønnere.
Og rejsen mod en grønnere hverdag stopper ikke her. Omkring halvdelen af jordens befolkning bor i byerne, og byerne fortsætter med at vokse – både infrastrukturen og indbyggertal. Ca. 75 % af hele verdens Co2-udledning strammer fra byerne. Derfor har en af vores centrale ambitioner de seneste år været at mindske udledningen i byerne. Derfor leverer vi i dag Co2-frit til pakkeshop og hjem til modtagerne i Københavnsområdet – både dag og aften. Vi når rundt regnet 800.000 forbrugere i København, Valby, Frederiksberg, Glostrup, Greve, Ishøj, Brøndby, Rødovre, Tårnby og Dragør med cykelbud eller el-køretøj. Vores mål er, at alle vores leveringer med varebiler skal være 100 % elektriske på last mile i hele Danmark i 2025. Dette er kun muligt, når vi er flere som bidrager og samarbejder på tværs af brancher.
Gør som Aslan - brug en cykelbud
Uanset mængden af pakker, der skal leveres, så er vi klar til at hjælpe – og hurtigt. Med Brings cykelbude sker levering altid med det samme eller i løbet af dagen. Vil du høre mere om, hvordan vi kan øge effektiviteten og driften i din hverdag? Kontakt os herunder så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan dække dit behov.