Dashboardet er den nye forside, når du åbner Warehousing. Det er delt ind i 5 sektioner (oversigt, økonomi, kvalitet, lagerbeholdning og afvigelser), hvor vi ønsker at give dig en nyttig oversigt over hvordan trafikken er ind og ud af vores lager, samt hvad der sker løbende med lageret.
Oversigt
Oversigten viser antal aktive ordrer, og du kan klikke dig til filtrerede salgsordrelister for de forskellige statusser hvis du vil se detaljerede oplysninger. Hvis du bruger Bring som transportør, viser vi også status hele vejen til dine kunder.
Det betyder de forskellige status i oversigten:
- Ny
Antal ordrer vi har modtaget, men ikke startet på endnu
- I arbejde
Antal ordre der er kommet på en plukliste og plukkes nu
- Plukket
Antal ordrer der er plukket og klargøres til forsendelse
- Færdig på lager i dag
Antal ordrer vi har overdraget til transport i dag
- Annulleret i dag
Antal ordrer der er annulleret i dag
- Restordre
Antal ordrer der er ordrer på et produkt er midlertidigt udsolgt/ikke tilgængeligt på lager
- Sendt
Antal ordrer der er hentet af Bring for transport til din kunde
- Ankommet til afhentningssted
Antal ordrer der venter på afhentning af dine kunder
- Leveret i dag
Antal ordrer der er leveret ud til dine kunder i dag
- Returneret
- Ordrer der er returneret til afsenderen eller er blevet tilbagekaldt
- Afvigelse
Ordrer sendt med Bring med afvigelser under forsendelse
Udover et overblik over dine salgsordrer får du også:
- Kundeservice
Oversigt over antal sager med kundeservice og tilhørende status
- Ugentlig rapport
Ordrer udført af lageret inden for de seneste syv dage
- Indkøbsordre
Se og åbn dine seneste indkøbsordrer for at se detaljer
- Nyheder
Her deler vi nyheder og information om ny funktionalitet, forbedringer og ændringer
- Ordreflow
Visuel oversigt over ordrestrømmen af salgsordrer i dag, i går og de sidste 30 dag
- Top 10 sælgende artikler om måneden
Visuel oversigt over salgsstatistik filtreret på top 10 solgte artikler om måneden, som kan filtreres efter produktkategori
Økonomi
Økonomifanen viser dagens lagerværdi* og lagerværdi pr. produktkategori, lagerværdi over tid og lageromkostninger, der beregner prisen pr. salgsordre pr. måned. Ved at klikke på de forskellige måneder kan du se nøgletallene og desuden få tilsendt et link til de relevante fakturaer i denne måned.
*Lagerværdi er beregnet ud fra lager og indkøbspris, se separat artikel for nemt at opdatere kategori og lagerværdi.
Kvalitet
Kvalitetsfanen viser nøgletal knyttet til aftalekvalitet.
Den første boks viser ’Ordrelinjer plukket rigtigt’. Hvis du klikker på de forskellige måneder, får du detaljer om den aktuelle måned i form af antal ordrer, antal plukfejl og andel uden plukfejl. Derudover får du en liste over dine kundeservicesager med plukfejl knyttet op mod ordrenummer.
Lagerbeholdning
For bedre lagerstyring har vi lavet en ny fane for at give dig bedre indsigt i:
- Udløbne artikler
- Snart udløbne artikler
- Udsolgte artikler inden for de seneste 7 og 30 dage
Disse indsigter hjælper med at filtrere dit lager, så du kan få overblik og kontrol, spore hændelser og foretage nødvendige handlinger når det er nødvendigt.
Afvigelse
Fanen afvigelser viser meddelelser om forskellige afvigelser der er opstået.
Når du har en salgsordre eller indkøbsordre med afvigelser, får du besked om disse ordrer, så du kan følge op og eventuelt informere dine kunder eller leverandører. Du kan også rette fejl eller handle så effektivt som muligt.
Afvigelsesfanen viser følgende afvigelser der kan forekomme:
- Ordre med transportafvigelser
Ordre med et transportvalg, der ikke svarer til kundeaftalen, eller som mangler et transportfirma/-service
- Ordre med forsendelsesafvigelser
Ordrer sendt med Bring med afvigelser under forsendelse
- Ordre med returforsendelse
Ordrer returneret til afsender eller tilbagekaldt
- Indkøbsordre med mængdeafvigelser
Lukkede indkøbsordrer på lager med afvigelser
- Ordre med plukkefejl
Oprettet kundeservicesager med plukfejl
- Minimum lagerbeholdning nået
Artikler der er under minimum lagerbeholdning
Du kan nemt abonnere på notifikationer og modtage daglige opdateringer på mail med de forskellige afvigelser og antallet af afvigelser der er opstået.
Hvis du vil fjerne en afvigelse, kan du krydse ud eller fjerne alle. Afvigelsen, der er krydset ut, logges på salgsordren eller indkøbsordren, så du nemt kan se hvilken bruger der har behandlet/fjernet afvigelsen.