I Mybring får du et detaljeret overblik over forsendelser
Modtagerportalen giver dig et detaljeret overblik over forsendelser på vej til din virksomhed – både forsendelser fra blandt andet leverandører eller hovedlager og returforsendelser – samt forventede leveringstidspunkt (ETA).
Dette giver dig større forudsigelighed og mulighed for bedre at planlægge arbejdsdagen og evt. tilkalde ekstra personale, hvis der er behov for det.
Du får:
- Større forudsigelighed.
- Et overblik over varer, pakker og forsendelser på vej til dig.
- Mulighed for at planlægge modtagelsen af forsendelser. Især vigtigt i perioder, hvor du forventer mange indgående varer eller returforsendelser.
- Et overblik over returforsendelser til virksomheden.
Sådan får du adgang til Modtagerportalen
For at bruge Modtagerportalen skal du have en Mybring-bruger og et kundenummer. Har du ikke Mybring endnu? Sådan registrerer du din virksomhed.
Hvis du allerede har adgang til Mybring:
- Din Superbruger i Mybring skal give sig selv og andre brugere på kundenummeret rettigheden "indkommende forsendelser".
- Tilføj den adresse, hvor din virksomhed modtager forsendelser (og evt. returneringer). Du kan enten søge den frem eller indtaste den manuelt.
- Af sikkerhedsmæssige årsager godkender vores kundeservice alle adressetilknytninger.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt os på kundeservice.mybring@bring.com – vi hjælper dig gerne i gang!